Hvis din motor har tre viklinger, typisk forbundet som vist i skematisk diagram i figur 1.1, med én terminal fælles for alle viklinger, er det højst sandsynligt en steppermotor med variabel reluktans. I brug går den fælles ledning typisk til den positive forsyning, og viklingerne aktiveres i rækkefølge.

Tværsnittet vist i figur 1.1 er af en motor med variabel reluktans på 30 grader pr. trin. Rotoren i denne motor har 4 tænder, og statoren har 6 poler, hvor hver vikling er viklet omkring to modsatte poler. Når vikling nummer 1 er aktiveret, tiltrækkes rotortænderne markeret med X af denne viklings poler. Hvis strømmen gennem vikling 1 afbrydes, og vikling 2 tændes, vil rotoren rotere 30 grader med uret, så polerne markeret med Y flugter med polerne markeret med 2.

For at rotere denne motor kontinuerligt, skal vi blot tilføre strøm til de 3 viklinger i rækkefølge. Hvis vi antager positiv logik, hvor et 1-tal betyder, at strømmen tændes gennem en motorvikling, vil følgende kontrolsekvens rotere motoren illustreret i figur 1.1 med uret i 24 trin eller 2 omdrejninger:

Vikling 1 1001001001001001001001001

Vikling 2 0100100100100100100100100

Vikling 3 0010010010010010010010010

tid --->

Afsnittet om mellemniveaustyring i denne vejledning giver detaljer om metoder til at generere sådanne sekvenser af styresignaler, mens afsnittet om styrekredsløb diskuterer de effektomskiftningskredsløb, der er nødvendige for at drive motorviklingerne fra sådanne styresekvenser.

Der findes også stepmotorer med variabel reluktans med 4 og 5 viklinger, der kræver 5 eller 6 ledninger. Princippet for at drive disse motorer er det samme som for motoren med tre viklinger, men det bliver vigtigt at finde ud af den korrekte rækkefølge for at aktivere viklingerne for at få motoren til at steppe pænt.

Motorgeometrien illustreret i figur 1.1, der giver 30 grader pr. trin, bruger det færrest antal rotortænder og statorpoler, der yder tilfredsstillende. Brug af flere motorpoler og flere rotortænder muliggør konstruktion af motorer med mindre trinvinkel. Tandflader på hver pol og en tilsvarende fintandet rotor muliggør trinvinkler så små som et par grader.